Lovgivningen

Reglerne om standsning og parkering og rammerne for politiets og kommunernes virksomhed på parkeringsområdet følger af en række bestemmelser i færdselsloven, vejlovene og forskrifter udstedt i medfør af disse love.

Færdselsloven

I færdselslovens §2, nr. 17, er parkeringsbegrebet defineret, og lovens §28-§31 indeholder en række standsnings- og parkeringsforbud. Heraf fremgår f.eks. den såkaldte 10 meter-regel, hvorefter standsning og parkering ikke må ske i vejkryds eller inden for en afstand af 10 m fra den tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant.

Reglerne for skiltning og øvrig afmærkning af parkerings- og standsningsrestriktioner følger af færdselslovens §95-§99 og bestemmelser udstedt i medfør heraf. Reglerne om skiltning og afmærkning hører under Transportministeriet.

Bekendtgørelse af lov om offentlige veje

Reglerne om betalingsparkering findes i vejlovens §107. Vejloven hører under Transportministeriet.

Bekendtgørelse om parkeringsskiver

I bekendtgørelse om parkeringsskiver findes reglerne om parkeringsskivers udseende og anvendelse, herunder indstilling af parkeringsskiven.

Bekendtgørelse om parkeringskort for personer med handicap

I bekendtgørelse om parkeringskort for personer med handicap findes reglerne om udstedelse og fornyelse af parkeringskort og hvilke parkeringslempelser, der gælder, når et motorkøretøj er forsynet med et handicapparkeringskort. Ansøgning om udstedelse eller fornyelse af parkeringskort indgives til Danske Handicaporganisationers Brugerservice.

Lokale bekendtgørelser om parkering og standsning

Det er i medfør af færdselslovens §92, stk. 1, nr. 1 og §92 c, stk. 4, muligt for en kommune med politiets samtykke at fastsætte lokale bekendtgørelser om parkering og standsning. De lokale bekendtgørelser kan bl.a. indeholde regler om parkering af tunge køretøjer, forbud mod delvis standsning og parkering af almindelige biler på fortovet og regler om havarerede køretøjer. De lokale parkeringsbekendtgørelser er generelt tilgængelige på kommunernes hjemmesider.

Reglerne for politiets og kommunernes pålæggelse af parkeringsafgifter findes i færdselslovens §121 og §122 samt i bekendtgørelse om kommunal parkeringskontrol. Af lovens §121 fremgår det, hvilke standsnings- og parkeringsforbud, der kan pålægges parkeringsafgift for.

En afgørelse om pålæggelse af en afgift kan ikke påklages til højere administrativ myndighed, jf. §121, stk. 2. Justitsministeriet kan derfor ikke behandle klager over parkeringsafgifter.

Parkering på privat område

Parkering og standsning på privat område er ikke specifikt reguleret i færdselslovgivningen eller vejlovgivningen.

Etablering af parkeringsrestriktioner og udførelse af parkeringskontrol på en privat parkeringsplads er dermed et rent privatretligt anliggende. Ejeren af et sådant privat område kan således som udgangspunkt som led i sin almindelige rådighed over ejendommen selv beslutte, om der skal fastsættes særlige regler om parkering og standsning af køretøjer på ejendommen, herunder regler om tidsbegrænset parkering, betaling for benyttelse af parkeringspladsen og kontrolafgifter for overtrædelser af de af ejeren fastsatte parkeringsvilkår.

Når en bilist parkerer på privat område, accepterer bilisten som udgangspunkt rimelige parke­ringsrestriktioner og -vilkår, der fremgår af skiltningen på det pågældende sted. Det beror heref­ter på en aftaleretlig fortolkning og vurdering af parkeringsvilkårene og skiltningens beskaffenhed, om det i et konkret tilfælde vil være be­rettiget at opkræve en parkeringsafgift.

Afgørelser

Domstol
En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang. Domstolenes klassiske virkeområde er afgørelse af tvister, idømmelse af straf, og afgørelse af spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser.

De danske domstole
Højesteret er den øverste domstol og pådømmer ankesager fra landsretterne, som består af Østre Landsret og Vestre Landsret. Højesteret kan desuden pådømme sager, som er begyndt i byretten, men som med Procesbevillingsnævnets tilladelse kan ankes fra landsretten (en såkalt 3. instansbevilling).

Domstolene har den dømmende magt
Fordelingen af statsmagten i Danmark følger af Grundlovens § 3, hvorefter domstolene har den dømmende magt, denne kompetence indebærer afgørelse af civilretlige sager og idømmelse af straf.

Retsafgørelser
Retsafgørelser skaber præcedens for den generelle praksis og har ikke alene betydning for den konkrete sag, men også for afgørelser i lignende fremtidige sager. Derfor, er det meget interessant at læse om tidligere retsafgørelser der omhandler parkering.